Gulvvaskemaskine

1 - 10 af 10 produkter
Kärcher FC 5 Plus
Kärcher FC 5 Plus
  • Strømkilde: 230 Volt
  • Arbejdsbredde: 300 mm
  • Vandtank rent/snavset vand: 0,4/0,4 liter
  • Areal pr. tank: 60 m2
Leveringstid: 1-3 hverdage
2.039,-
2.099,00 SPAR 2%
Kärcher PCL 4
Kärcher PCL 4
  • Strømkilde: 230 Volt
  • Arbejdsbredde: 300 mm
Leveringstid: 1-3 hverdage
1.799,-
TILBUD!
1.909,00 SPAR 5%
Kärcher BR 30/4C+MF
Kärcher BR 30/4C+MF
  • Strømkilde: 230 Volt
  • Arbejdsbredde: 300 mm
  • Vandtank rent/snavset vand: 4/4 liter
  • Kapacitet : 200 m2/time
Leveringstid: 1-3 hverdage
12.490,-
TILBUD!
18.963,75 SPAR 34%
Kärcher BDS 33/180C
Kärcher BDS 33/180C
  • Strømkilde: 230 Volt
  • Arbejdsbredde: 330 mm
Leveringstid: 1-3 hverdage
7.995,-
10.195,00 SPAR 21%
Kärcher BR 40/10C Adv
Kärcher BR 40/10C Adv
  • Strømkilde: 230 Volt
  • Arbejdsbredde: 400 mm
  • Vandtank rent/snavset vand: 10/10 liter
  • Kapacitet : 400 m2/time
Leveringstid: 1-3 hverdage
24.949,-
TILBUD!
35.441,25 SPAR 29%
Kärcher BDS 43 Duo C Adv
Kärcher BDS 43 Duo C Adv
  • Strømkilde: 230 Volt
  • Arbejdsbredde: 430 mm
Leveringstid: 1-3 hverdage
12.399,-
18.500,00 SPAR 32%
Kärcher BD 17/5 C
Kärcher BD 17/5 C
  • Strømkilde: 230 Volt
  • Arbejdsbredde: 170-200 mm
Leveringstid: 1-3 hverdage
7.995,-
TILBUD!
10.071,25 SPAR 20%
Kärcher Børster til PCL 4 Hård
Kärcher Børster til PCL 4 Hård
Ekstra børster til Kärcher PCL 4 terrassevasker. Ekstra stiv udgave der er særligt velegnet til fliser og stenoverfla...
Forventet: 09-04-2024
279,-
TILBUD!
399,00 SPAR 30%
Kärcher BR 30/4 C Adv
Kärcher BR 30/4 C Adv
  • Strømkilde: 230 Volt
  • Arbejdsbredde: 300 mm
  • Vandtank rent/snavset vand: 4/4 liter
  • Kapacitet : 200 m2/time
Leveringstid: 1-3 hverdage
14.995,-
18.476,25 SPAR 18%
Kärcher Børster til PCL 4 Medium/træ
Kärcher Børster til PCL 4 Medium/træ
Ekstra børster til Kärcher PCL 4 terrassevasker. Standardbørster der også medfølger når du køber maskinen. Børsterne ...
Leveringstid: 1-3 hverdage
279,-
TILBUD!
299,00 SPAR 6%
 

Hold dine gulve rene med en effektiv gulvvaskemaskine – nem og enkelt

Hos Toolworld har vi altid et stort udvalg af de bedste gulvvaskemaskiner som kan hjælpe dig med at få et skinnende rent gulv. Vores professionelle sortiment har rengøringsmaskiner der passer til gulvvask i sportshaller, fitnesscenter, lagre, skoler, restauranter, hospitaler, plejehjem og meget mere. Vi har speciel kompentencer indenfor gulvvask og kan hjælpe dig med valg af den rigtige gulvvaskemaskine fra starten. Når vi har fundet den rigtige maskine til dit behov kan vi efterfølgende levere den hos dig og instruere dig eller dit personale i den korrekte brug af maskinen. Har du behov at se maskinen demonstreret inden du beslutter dig kan vi også være behjælpelig med dette. Vi har specialuddannet personale der beskæftiger sig med salg og service af gulvvaskere som står klar til at hjælpe dig.

Derfor skal du holde dine gulve rene

Der er flere grunde til at du skal tage rengøring af dine gulve seriøst. Primært er det hensynet til indeklima og hygiejne som er meget vigtigt. Problematikken omkring indeklima kan være forskellig om din opgave er et lager, kontor, butikslokale eller plejehjem. Dårlig hygiejne kan give sygdomme og ødelægge dine varer, så her skal du også være opmærksom. På et lager er det ofte støv som sætter sig i slimhinderne under arbejdet og som gør indeklimaet usundt at opholde sig i. Her kan du med fordel vaske dine lagergulve med jævne mellemrum for at få støvet væk fra gulvet – støv du ikke fanger effektivt med støvsuger eller fejemaskinee. Har du en butik, showroom eller andet hvor dine kunder har adgang, er snavsede gulve et dårligt signal at sende til kunderne.

Derfor anbefaler vi hos Toolworld at du tager rengøring seriøst. Der mange fordele du kan drage nytte af når dit gulv er skinnende rent og indeklimaet behageligt for dig og dine kollegaer.

Sådan finder du den rigtige gulvvaskemaskine?

Der er flere forskellige detaljer du skal være opmærksom på når du skal finde den helt rigtige gulvvaskemaskinen til din opgave. Derfor kan du have stor fordel at kontakte os på mail eller telefon 70203920 for at få en snak om netop din opgave. Hos Toolworld opdeler vi valgt af den rigtige gulvvasker i 3 trin: Størrelse på gulvet, gulvoverflade og maskinkonfiguration.

Trin 1: Størrelsen af gulvarealet

En af de vigtigste faktorer når du skal vælge den rigtige gulvvasker er størrelsen på det gulv du skal vaske rent. Med arealstørrelsen får du allerede en indikation af hvilken type maskine du skal have. Er det et mindre areal du skal vaske er det med stor sansynligehed en af vores mange kompakte gulvvaskere du skal kigge på. Har du lager, showroom, produktion eller butik af en mellemstor størrelse er walk-behind gulvaskere det oplagte sted at starte. Er du oppe i de tunge opgaver som parkeringskælder, stort lager eller produktion, så er det en Rid-on eller step-on maskiner hvor du sidder/står på maskinen der kan løse opgaven.

Trin 2: Gulvtypen

Det vigtigste punkt når du skal vurdere gulvtypen er om gulvet har en glat/jævn overflade eller om overfladen er ujævn med struktur. En jævn overflade kunne være et epoxygulv som man ofte ser på et lager eller i produktion. Det kunne også være et trægulv eller vinylbelagt gulv som også er et jævnt og plant gulv. Med et ujævnt gulv mener vi et gulv som f.eks et klinkegulv med fuger, et råt betongulv med struktur, eller et gulv med struktur overflade i form af småsten.

Overfladen er afgørende for hvilken type vaskehoved din maskine skal have. Er gulvet jævnt skal du benytte en traditionel disk-hoved hvor børsten er en stor rund børste der drejer rundt. Den store disk er en meget driftsikker konstruktion der er nem at arbejde med fordi den er så teknisk enkel. Ulempen ved disk-konstruktionen er at den ikke er optimal til at nå ned i revner og fordybninger i gulvet. Denne situation opstår hvis du har et rustik betongulv eller et klinkegulv med undersænkede fuger. Til denne type opgave er et valse-hovede det naturlige valg. Valse-hovedet har typisk 2 børstevalser som bearbejder overfladen. Fordi valserne har en relativ lille diameter kan valsens børster nå ned i revner og sprækker i gulvet. Hvis du er i tvivl om hvilket børstedhoved som din gulvvaskemaskine skal have er det noget vi kan hjælpe dig med.

Trin 3: Maskinkonfiguration

En gulvvaskemaskine er en kompliceret konstruktion som kan konfigureres på et utal af måder. Derfor er det vigtigt at du vælger den konfiguration der passer til din vaskeopgave. Som nævnt i trin 2 er vaskehovedet et vigtigt fordi det er afgørende for om gulvvaskeren kan løse opgaven. Har du behov for at vaske gulve mens der er kunder eller medarbejdere i nærheden, skal din maskine være støjsvag og fleksibel så vaskearbejdet ikke forstyrre omgivelserne. Manøvredygtigheden er primært afhængig af om du vælger en gulvvasker på batteri eller med ledning til netstik. Ledningsmodellerne er billigere, men du er også mere begrænset i dit arbejde. Skal du arbejde mellem reoler eller møbler har du behov for fleksibiliteten og skal vælge en batterimodel, men er dit gulv et stort åbent areal kan en ledningsløsning være en prisbillig mulighed. Når du har identificeret hvilket børstehoved din maskine skal have, og om den skal være på batteri eller ledning, er der en række andre parametre du skal vælge imellem. Nogle maskiner er opbygget med en række elektriske features som indbygget doseringsanlæg, automatisk sænkning af børster og sugebjælke, elektronisk vandregulering, træk på hjul, digitalt display m.m. Andre maskiner er mere traditionelle med fokus på mekaniske features som manuelle kugleventiler til vanddosering, betjening af sugebjælke med wiretræk, fremdrift via børsterotation og dosering direkte i tanken. Afhængigt af dine præferencer og dit budget skal du vælge den konfiguration der passer til dit behov.

Når du har gjort dig tanke om de 3 trin er du godt på vej til at finde den helt rigtige gulvvaskemaskine der passer til din opgave og dine behov.

Toolworld har stor erfaring med salg af rengøringsmaskiner og gulvvaskemaskiner til industri og erhverv. Vi kan hjælpe dig sikkert gennem opgaven med at vælge den rigtige gulvvasker, og den efterfølgende levering og undervisning i hvordan du bruger din gulvvaskemaskine mest effektivt. Vores erfaring dække mange forskellige brancher som f.eks: produktion, lager, sportshaller, fitnesscenter, plejehjem, hospital, rengøringsselskab, skoler m.m.

Toolworld er Kärcher forhandler og derfor finder du alle Kärchers populære gulvaskemaskiner hos os. Vi har også en række andre fabrikater som vi vurderer levere et godt kvalitetsprodukt som vi kan stå inde for.

Skal du leje eller købe din gulvvasker

Om du skal leje eller købe din gulvvaskemaskine er et vigtigt spørgsmål. Investering i en gulvvaskemaskine er ofte en større omkostning, og derfor kan det give god mening at sprede udgiften ud på flere perioder som en løbende driftsudgift, i stedet for en stor betaling du skal afskrive på efterfølgende. Det er meget individuelt hvad vores kunder foretrækker, men hos Toolworld kan vi både tilbyde leje og køb. Du kan købe via vores hjemmeside, eller du kan kontakte os direkte via mail eller telefon for et tilbud og efterfølgende køb på faktura.

Har du ubesvarede spørgsmål til køb af gulvvasker kan du finde flere svar herunder.

6 grunde til at bruge en gulvvaskemaskine

Gulvvask er måske mere end nødvendighed end en fornøjelse, men arbejdet kan blive væsentligt lettere ved at bruge en effektiv gulvvaskemaskine.

En gulvvaskemaskine fungerer ved at en, eller flere, roterende børster bearbejder gulvet - helt som du kender det fra en almindelig skurebørste. For at få størst mulig rengøringseffekt af de roterende børster tilføres et specielt lavtskummende rengøringsmiddel, som hjælper med at løsne snavs og skidt fra gulvets overflade. Snavs og rengøringsmiddel fjernes efterfølgende direkte fra gulvet ved et kombineret system af en sugemotor og en eller flere gummiskrabere – også kaldet sugebjælke.

Dette er en meget simpel beskrivelse af hvordan en gulvvaskemaskine virker, men hvorfor bruge en maskine til gulvvask frem for en almindelig gulvmobbe?

1. Gulvvaskemaskiner er hurtigere, nemmere og mere hygiejnisk end en traditionel gulvmoppe

En af de største fordele ved at bruge en gulvvaskemaskine er, at den er meget mere effektiv end en traditionel gulvmoppe og spand. Manuel gulvvask er meget lavteknologisk, og selv om man ofte siger at alting var bedre i gamle dage, er det ikke tilfældet med gulvvask. Ikke nok med at traditionel gulvvask efterlader gulvet vådt og glat, så er det også hårdt fysisk arbejde, og man kan ikke benyttet gulvet før det er tørt. Gør man det alligevel risikerer man at glide i det glatte sæbevand. Effektiviteten af almindelig gulvvask er samtidig lav fordi man dypper moppen i det samme vand under arbejdet, så vandet i spanden bliver mere og mere snavset jo længere tid man vasker. Derfor kan bakterier og snavs blive spredt ud over hele gulvfladen fordi man ikke benytter rent vand hele tiden. Hygiejnen er derfor ikke i top hvis du bruger traditionel gulvmoppe og spand.

Sammenligner man effektiviteten mellem manuel gulvvask og en gulvvaskemaskine er maskinen langt overlegen. En gulvvaskemaskine kan rengøre mere end dobbelt så meget og på samme tid vaske gulvet, fjerne skidtet og suge overfladen tør i én arbejdsgang. Når maskinen er færdig kan du bruge gulvet med det samme og arbejdet kan forsætte uden ophold.

2. En gulvvaskemaskine er den mest effektive rengøringsmaskinen til langt de fleste hårde gulve

Der er flere måder at rengøre gulve med hård overflade. Man kan eksempelvis benytte en højtryksrenser i visse situationer, men det efterlader gulvets overflade endnu mere vådt end traditionel gulvvask med alle de ulemper det medfører i forhold til risiko for at ulykker. Derfor er man nødt til at vente til gulvet er tørt, hvilket betyder at man ikke kan benytte gulvet mens det tørre. Inden for fødevareindustrien hvor der er hygiejnekrav om afrensning af vægge og maskiner med varmt vand fra hedvandsrenser kan man afslutte rengøringen med en gulvvaskemaskine til at suge gulvet tørt efter højtryksrensningen. På den måde kan gulvarealet benyttes med det samme og nedetide i produktionen minimeres. Gulvvaskemaskiner er gode til rengøring af industrigulve og ideelle til at fjerne støv og snavs på lagere eller i produktion. Afhængig af typen af snavs kan du have behov for en maskine der kan skure gulvet ekstra godt. Der er maskiner der er egnet til krævende opgaver som f.eks Kärcher BD 50/50 C Bp Pack Classic som fejer, skurer og tørre i en arbejdsgang.

3. Effektiv rengøringsteknologi

Gulvvaskemaskinen er i konstant udvikling og har gennemgået store forandringer gennem årerne. Brugen af forskellige systemer som disk eller pads afhængig af gulvets overflade har gjort det muligt at tilpasse gulvvaskemaskinen til specifikke opgaver. Rengøring, og især gulvvask, kan være hårdt arbejde. Ergonomisk design og brugervenlige betjeningsgreb på en moderne gulvvaskemaskine betyder mindre træthed for brugeren og dermed mere effektiv udførsel af opgaven. Teknologien omkring gulvvaskemaskiner udvikler sig hele tiden, og hvert år bliver maskinerne mere og mere sofistikerede med nye features og mere effektiv rengøringsproces. Næste udviklingstrin er allerede på tegnebordet i form af robotter der styres af avanceret software uden menneskelig indblanding. Moderne teknologi har gjort det muligt at bygge gulvvaskemaskinen så den ligner en gulvmoppe – bare elektrisk. Disse kompakte gulvvaskere er særligt velegnet i sportshaller men omklædningsrum, fitnesscentre, plejehjem og sygehuse hvor der er behov for ekstra stor mobilitet til at komme rundt om forhindringer. En af de mest populære maskiner inden for denne type er Willmop 50 B.

4. Gulvvaskemaskiner er miljøvenlige

De mere avancerede gulvvaskemaskiner giver brugeren mulighed for at doserer mængden af vand og sæbe der anvendes i vaskeprocessen. Eksempelvis kan områder med meget trafik kræve en mere intensiv rengøring end områder med mindre trafik. I stedet for at påføre samme mængde sæbe/kemi til alle områder kan brugeren varierer sæbe og vandmængden efter behov hvis maskine er forsynet med variabel dosering. Dette giver mulighed for at arbejde med minimalt forbrug af sæbe og vand hvilket gavner miljøet. Mange maskiner har også mulighed for at benytte ECO-programmer der sænker sugemotorens omdrejninger og børstemotorens hastighed. På den måde spares energi og der kan arbejdes længere på en opladning. Nogle gulvvaskemaskiner som feks Kärcher BD 38/12 C er forsynet med Lithium batterier der vejer mindre, fylder mindre og har længer levetid en almindelig batterier. Den lave vægt betyder at maskinen skal bruge mindre energi under arbejdet.

5. Skræddersyet gulvvaskemaskine der passer til dit behov

Der findes et stort udvalg af forskellige gulvvaskemaskiner på markedet, lige fra små maskiner der ikke er større end en støvsuger til store Ride-on gulvvaskemaskiner der vejer mere en 1700 kg. Imellem disse to yderpunkter findes et stort udvalg af gulvvaskemaskiner til specifikkee opgaver, arealstørrelse osv. Du kan få gulvvaskemaskiner med ledning der får strøm fra stikkontakten eller batteridrevne med genopladelige batterier som giver stor fleksibilitet og manøvredygtighed. Børsthovedet kan være forsynet med disk børste eller børstevalser afhængig af gulvets overfladestruktur. Der findes mange flere udstyrsmuligheder der kan hjælpe dig med at få det maksimale ud af en gulvvaskemaskine under dine forhold.

6. Køb, leje eller leasing af gulvvaskemaskinen

Opgaven med at finde den rigtige gulvvaskemaskine kan være overvældende, og kan medføre en væsentlig investering i den rigtige maskine. Derfor kan det det være en god mulighed at lave en lejeaftale så investeringen bliver spredt ud over en længere periode. Driftøkonomisk kan leje også være en god løsning fordi man får en løbende driftsudgift i stedet for en investering der skal afskrives. Leje kan være en attraktiv løsning som vi kan tilbyde på alle vores gulvvaskemaskiner.