Partytelt – køb det rigtige fra starten!

Partytelt – køb det rigtige fra starten!

Hvad skal du vide?

Skal du holde fødselsdag, studenterfest, beboerfest eller lign. er det oplagt at investere i et partytelt. Køber du et partytelt har du samtidigt fordelen af at kunne bruge teltet igen, år efter år.
For at få den bedste oplevelse med et nyt festtelt er det vigtigt at sætte sig ind i nogle grundlæggende ting inden man køber – og er du i tvivl stå Toolworld.dk altid klar til at hjælpe dig med rådgivning.
Hvad skal du bruge teltet til, skal du eje det alene eller i fællesskab – alt sammen noget der påvirker hvilket telt du skal vælge.

Teltdugen

Partytelte finder du typisk i 2 materialer: PE og PVC.
PE, også kaldet Polyethylen, er termoplastisk kunststof der finder anvendelse til mange forskellige formål (letvægtspresenninger, Ikea-poser m.m.). Kigger du grundigt på en PE-overflade kan du se at den er vævet af fibre der er overtrukket med en speciel tynd plast. Konstruktion er utrolig stærk pga. den vævede struktur, som gør det muligt at få stor styrke i et materiale der er tyndt og let.
peUmiddelbart lyder dette som det ideelle materiale til et partytelt, men der er forhold hvor det ikke er velegnet. Den tynde vævning gør at overfladen er følsom overfor bl.a. “slibning”. Slibning opstår hvis du trækker teltdugen hen over asfalt, fliser eller grus. PE overfladen har stor brudstyrke, men den tynde plast der beskytter fibrene er blød og kan “slibes” af hvis man trækker den hen over et groft underlag.
Er man ikke opmærksom på dette kan man uagtet komme til at beskadige teltdugens overflade – og derved reducere teltets levetid.
Derfor skal PE-teltene behandles forsigtigt og med respekt man skal undgå at trække det hen over underlaget (græs er naturligvis ikke et problem). Blæser det og kan teltet stå og blafre eller arbejde op af en stang, væg, mur eller andet er det også noget der kan ødelægge plastoverfladen og blotlægge fibrene. Derfor skal PE-teltdugen generelt ikke i kontakt med noget – det skal bare hænge moderat udspændt på teltrammen.
PE-teltet er ikke 100% vandtæt, og vil give forstøvet vand hvis det regner kraftigt. Du kan dog modvirke dette ved at give tagdugen imprægneringsspary. Det bliver ikke 100% tæt, men væsentligt bedre end hvis du ikke behandler overfalden.
Vi anbefaler aldrig PE-telte til foreninger, eller firmaer hvor mange forskellige kommer til at arbejde med teltet. Sandsynligheden for at det bliver forkert behandlet er stor når mange forskellige skal arbejde med teltet. Er man derimod privatperson der ønsker et telt til haven hvor der kan holdes studenterfest, fødselsdag m.m., ja så er PE-teltet rigtigt fint og man får meget telt for pengene.

pvcPolyvinylchlorid er det materiale der anvendes i PVC-telte. PVC-partyteltet er typisk dyrere end PE-telte, men også væsentligt stærkere. PVC kvaliteten er tykkere end PE og deraf stærkere. Strækstyrken er forholdsvis ikke så stor på PVC, men det tykkere materiale opvejer dette. PVC-teltene er tungere end de tilsvarende PE-telte og man oplever derfor ikke den knitrende støj som der kan være i et PE-telt.
Den større rubusthed i PVC’en gør denne telttype til det oplagte valg hvis man er mange der deles om teltet – det kan holde til lidt af hvert. Det er PVC-partytelte som vi typisk anbefaler til foreninger, institutioner, firmaer – eller til dig som vil have den bedste kvalitet.
Dog er der ting man skal være opmærksom på i forbindelse med opbevaring af PVC-teltdugen. Stærk kulde eller stærk varme er ikke godt for et PVC-partytelt. Det bedste man kan gøre er at opbevare det under tempererede forhold med nogenlunde konstant temperatur. Varmen er med til at nedbryde PVC’en og kulde gør den skrøbelig, idet PVC’en mister sin blødhed. Forsøger du at pakke dit PVC-telt ud i kulde vil du opdage at man næsten kan “brække” teltdugen i stykker fordi den bliver helt stiv. Især skal man være varsom med den gennemsigtige PVC i vinduespartierne som er tyndere en teltdugen og skrøbelige i kulde.
Skal du bruge teltet om vinteren anbefaler vi PE-telte da PE-materialet er mindre følsom overfor kulde – vinduesstykkerne er dog af PVC og vil også her være påvirket af kulden.

Stængerne

$T2eC16dHJHEE9ny2srQiBP-qfKo70g~~60_57Du vil typisk se at der benyttes samme rammer på PE og PVC-telte, helt op til størrelserne 5×10 meter. På de større partytelte som 6×12 meter kan der være kraftigere rør. Rørene er normalt almindelige stålrør der er el-galvaniserede. El-galvanisering er  en overfaldebehandling der giver en let beskyttelse som rust – men opbevares det fugtigt i længere tid vi rusten kunne få fat. Man kan sige at den galvanisering der er lagt på rør og samlinger er tilstrækkelig til at holde rusten væk når teltet er i brug.
Er rammedelene våde når de pakkes ned er der risiko for at der kommer rust på overfladen – og her skal man især være opmærksom på ikke at ligge delene på en fugtig/våd græsplæne når man pakker sit telt sammen. Når man har pakket rammedelene sammen skal man ikke opbevare dem i en fugtig kælder eller garage. Delene skal opbevares tørt og tempereret – så ruster de ikke.
På rørerne er der påsvejst små møtrikke med med bolte til. I visse tilfælde kan disse bolte være med vinger så man kan samle uden brug af værktøj, men ofte er der bare en almindelig bolt. Disse bruges til at spænde rørene sammen så de udgør en stabil ramme for teltet.
Vil man være lidt god ved sit telt kan man give de påsvejste møtrikke lidt syrefri olie (symaskineolie/vaselineolie) og derefter skrue boltene i – så ligger de olie med i gevindet når du pakker teltet sammen, og er lettere at spænde når du skal bruge teltet igen.

Bundramme – kan det betale sig?

Ikke-navngivet-1De fleste telte er som standard uden bundramme, denne kan tilkøbes som ekstraudstyr. Der findes også telte hvor bundrammen medfølger, det drejer sig typisk om PVC-telte og store telte i størrelsen 6×12 meter. Husk altid at kontrollere varebeskrivelsen for om der medfølger bundramme.
Hos toolworld.dk anbefaler vi altid bundramme fordi det gør teltet mere stabilt. Med et stabilt telt har du meget bedre mulighed for at sikre mod blæst end et telt uden bundramme.
Underlaget kan også være medvirkende til at vælge bundramme. Skal dit telt stå på en græsplane har du mulighed for at hæfte benene til jorden med en teltpløk, men skal det stå på asfalt eller andet hårdt underlag har du ikke denne mulighed. Med en bundramme kan du lægge sandsække eller andet tungt på bundrammen så benene står solidt.

Sikring mod blæst – hvad gør du?

Ikke-navngivet-1Det værste dit telt kan udsættes for er blæst. De stor flader giver blæsten mulighed for at få godt fat og blæse teltet omkuld eller helt væk! Vi har gennem tiderne hørt om telte der er fløjet både 20 og 30 meter inden de er landet og blevet helt ødelagt.
Derfor er du interesseret i af få dit telt tøjret godt fast til underlaget. Der medfølger som regel barduner til et partytelt, men disse er kun støttebarduner der gør at teltet står godt under normale forhold. Begynder det at blæse har de medleverede barduner kun ringe effekt. Den mest effektive metode er at benytte bæltetropper som du kender det fra en trailer. Bæltestropperne føres op over rørsamlingerne hvor ben,tagkant og kip mødes. Herefter fastgøres bæltestroppen til jorden med træstok, jernrør eller andet. Ideen er at man sikre at rammen ikke kan lette ved at spænde den direkte ned mod jorden. En effektiv metode som ofte ses anvendt på markeder og lign. hvor pladsen er trang.
Man kan sætte en bæltestrop for hver 2 eller 4 meter – alt efter behov. Står teltet lige i vinden vil det være en god ide at bruge bæltestropper som barduner diagonalt i vindsiden – hæftet til jorden med træstok/lægte eller jernrør. Husk altid at sikre godt – det er voldsomme kræfter der er i spil hvis det blæser op, og er der udsigt til stærk blæst skal man generelt holde sit telt indendøre.

God skik ved op og nedtagning

Når du pakker dit telt sammen så undgå altid at gøre det når duggen er faldet. Det fugtige græs vil gøre din teltdug fugtig og du risikere at den bliver jordslået når du pakker den sammen. Du kan også risikere at dine rammerør ruster hvis den pakkes sammen med fugt/vand på overfladen.
Har du et PE-telt kan det være en god ide at benytte imprægneringsspray. PE-teltdugen er vandtæt, men ved stort vandtryk som det du oplever under skybrud eller kraftig regn kan vandet trykkes igennem teltdugen og blive forstøvet ud på den indvendige side af teltet. For at undgå dette kan du give teltet teltimprægnering og du vil opleve at det bliver væsentligt mere tæt.

Vi håber du har fundet svar på dine spørgsmål om partytelte gennem denne artikel. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på telefon 70203920 eller email info@toolworld.dk.

Ønsker du at se vores udvalg af partytelte, reservedele og tilbehør kan du klikke på dette link: https://toolworld.dk/Partytelt-l711/

God fornøjelse – husk du finder det på toolworld.dk

 

Pin It on Pinterest