Romaskine eller løbebånd – hvad skal du vælge?

Romaskine eller løbebånd – hvad skal du vælge?

Ifølge de fleste eksperter har alle mennesker brug for mindst 30 minutters fysisk aktivitet fem dage om ugen for at opretholde et sundt helbred. Daglig motion har også vist sig at give væsentligt forbedret blodcirkulation og lungekapacitet, samtidig med man opnår en forbedret iltning af blodet. Som alternativ til et dyrt medlemskab af et fitnesscenter, kan det være en god idé at investere i din egen personlige træningsmaskine. Har du din egen fitnessmaskine kan du træne hvornår du vil, uden at skulle bruge tid på transport. Samtidig undgår du og at skulle ud i regn og dårligt vejr for at komme i fitnesscentret.

Er man nybegynder er det let at blive forvirret over de mange forskellige typer af fitness-maskiner der findes på markedet. Romaskiner og løbebånd er generelt anerkendte som værende blandt de mest effektive træningsmaskiner. Men, mens de begge uden tvivl har hver deres fordele, er det ikke alle der har plads eller råd til at investere i to træningsmaskiner. For at hjælpe dig med vælge mellem romaskinen eller løbebåndet har vi lavet denne lille artikel med fordele og ulemper ved hver maskine.

Romaskiner

Romaskinen er anerkendt som værende blandt de mest effektive fedtforbrændende træningsmaskiner på markedet. Faktisk er romaskinen blandt de sjældne maskiner der træner hele kroppen, og aktiverer alle de store muskelgrupper. En af de helt unikke fordele er, at maskinen løfter fødderne fra gulvet og holde dem i niveau med kroppen. Derved aflastes dine knæ og led, fordi de ikke skal bære din kropsvægt under træningen. Netop denne egenskab gør maskinen specielt velegnet til overvægtige og ældre mennesker.

Med en romaskine kan du meget nemt forbrænde op til 900 kalorier pr. time på høj intensitet. Samtidig er den let at betjene, også selv om du ikke er vant til fitness-udstyr. Modeller som Toolworlds Inshape romaskiner er alle udført i god kvalitet til overkommelige pris. Udvalgte versioner har endvidere trådløs pulsmåler så man kan følge puls under træningen – helt afgørende hvis man skal beregne kalorieforbrænding så præcis som muligt. En anden fordel er at romaskiner generelt er lidt billigere end løbebånd hvilket kan være en fordel hvis du har et fast budget.

Løbebånd

Løbebånd træner også hele kroppen med særlig fokus på områderne talje, hofter og øvre lår. De fleste modeller leveres med mulighed for at kunne foldes sammen efter brug så de ikke optager unødig plads. Løbebånd er også meget let at bruge og kan hjælpe dig med at forbrænde op til 500 kalorier pr. time, med det nøjagtige tal afhænger af flere faktorer såsom køn, alder, vægt og konditionsniveau.

Selv om de fleste løbebånd kommer med en polstret løbeflade for at begrænse indvirkningen på dine knæ, har de tendens til at påvirke dine led mere end romaskiner. Deres maksimale brugervægt kan være en begrænsning for nogen. Til gengæld er de er ofte udstyret med forudindstillede programmer til både begyndere og trænede.

Hvilken maskine skal du vælge?

Selv om afgørelsen helt er din, er det vigtigt nøje at afveje fordele og ulemper på forhånd. Romaskiner er lidt mere overkommeligt prismæssigt end løbebånd, noget som du vil sætte pris på hvis du har et begrænset budget. Ikke alene kan romaskinen brænde flere kalorier, den er også ganske skånsom, hvilket gør den perfekte for familier med overvægtige, ældre mennesker eller personer der lider af gigt.

Vi håber du har fundet svar på dine spørgsmål om romaskiner og løbebånd gennem denne artikel. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på telefon 70203920 eller email info@toolworld.dk.

Ønsker du at se vores udvalg af motionsudstyr kan du klikke på dette link: https://toolworld.dk/Motionsudstyr-k549

God fornøjelse – husk du finder det på toolworld.dk

Pin It on Pinterest