Boreguide og guide til bor

Om du skal hænge billeder, lamper eller bore huller i døren er det nødvendigt først at få styr på hvilket bor der skal benyttes.Til de fleste almindelige gør-det-selv opgaver benyttes enten murbor, metalbor eller træbor.Derudover findes der et væld af forskellige specialbor til store huller, besværlige materialer eller andre formål. De mest kendte bor kaldespiralbor efter deres udseende og form.

Mur & Stenbor

Mur eller stenbor er beregnet til boreopgaver i mursten, beton, puds, sten, fliser og lignende materialer. Skæret er udstyret med en hårdmetal-belægning, og det er som regel mejselformet. Typisk føles mur eller stenbor ikke skarpe i forhold til de andre bortyper. Borets hårde spids gør det muligt for boret under slagboring at banke sig vej ind i materialet. Uden slag fungerer borene ligeledes fint i eksempelvis puds.

I et almindeligt borsæt går borstørrelsen typisk fra 3 til 10 mm i diameter. Som eksempelvis: RAWLINK® Murborsæt

Metalbor

Almindelige metalbor er typist af high-speed stål (HSS) og velegnede til boring i jern, messing, aluminium. De anbefales ikke til hærdet stål som f.eks. en klinge.

Metalbor kan betragtes som slags universalbor da de ligeledes fungerer fint i træ og de fleste typer plast.

Borene forefindes typist fra 0,1 mm til 13 mm i diameter og længder fra ca. 35-150 mm. I et almindeligt borsæt går diameteren typist fra 1-10 mm.  Som eksempelvis: ProBuilder® Metalborsæt HSS

Bemærk: Disse bor benyttes altid uden slag.

Træbor

Træboret er velegnet til boring i træ, spånplader, krydsfiner og lignende. Boret er udstyret med en spids, som gør det muligt at bore meget præcist. Ligeledes fungerer boret som et effektivt transportbånd for spåner ud fra borehullet.Borene findes i diameter fra 3-20 mm – et typisk boresæt indeholder fra 3-10 mm. Som eksempelvis: IRWIN® Borsæt Speedbor/FladborBemærk: Disse bor benyttes ligeledes altid uden slag.

 

Pin It on Pinterest