Historien starter med en gammel engelsk bil, et topnøglesæt i tomme-format og en civiløkonom med IT-erfaring. Johan Høgh Sørensen, ejer og stifter af Toolworld, er bil entusiasten, der efter en længere jagt på topnøglesæt i tomme-format (de fleste sælges i millimeter, red.), endte med at betale 1.900 kr. for dette specielle topnøglesæt. Han blev efter denne oplevelse, enig med sig selv om, at det måtte kunne gøres billigere.
Det kunne det, og så var han i gang. Han købte et restlager på 500 topnøglesæt fra Bacho i dette specielle format, og solgte dem til kun 500 kr. til ejere af gamle engelske biler og amerikanske motorcykler.
Herefter voksede forretningen støt, og i 2002 stiftede han Toolworld, og gik online med et større sortiment, som siden er vokses sig større år for år. Toolworld har stadig fokus på værktøj, men sælger derudover en lang række andre produkter primært til danske husejere med gør-det-selv lyster. Alt fra kompostkværne, professionelle borehamre, vejrstationer eller bunker af håndværktøj til slaget mod dyre håndværkerregninger i hjemmet kan erhverves hos Toolworld.
Filosofien bag Toolworlds behandling af kunder er dannet ud fra den ånd skabt da folk ankom i bunkevis til hans gadedør, for at købe de omtalte topnøglesæt. Dengang og i dag forsøger vi, at give folk en oplevelse af, at blive behandlet som »en ven af huset,« når de handler.
Alt for mange har oplevet dårlig og upersonlig service i store byggemarkeder. Selv når det drejer sig om de dyreste varer. Vi prøver derfor at vejlede vores kunder så godt som vi kan – enten over telefon eller mail – inden de foretager deres køb hos os.
Det skal være en god oplevelse at handle hos Toolworld.dk
For at foretage et køb på toolworld.dk skal du igennem 5 trin.