Penge for returnerede produkter fremsendes normalt via bankoverførsel indenfor fem arbejdsdage. Ved returnering af varen i forbindelse med reklamation, godtgør toolworld.dk rimelige fragtomkostninger.
Har du en defekt vare er det vigtigt at du kontakter os før du sender varen til os. Toolworld.dk har mailadressen info@toolworld.dk eller telefonnummer 7020 3920. Konstaterer vi at din vare er defekt, og skal repareres eller ombyttes, vil du modtage et returnummer du skal påføre forsendelsen. I forbindelse med reklamation godtgør vi fragt for billigste forsendselsmåde. Såfremt en returneret vare intet fejler, er vi berettiget til at opkræve et eftersynsgebyr på 135,- dkk. inkl. moms samt forsendelsesomkostninger til køber.
Alle produkter som købes hos www.toolworld.dk er naturligvis omfattet af den gældende danske købelov. Husk derfor at gemme din faktura, hvis der skulle opstå et problem. Købeloven giver en 2 års reklamationsret på alle produkter, gældende fra modtagelsesdato. Den 2 årige reklamationsret omfatter ikke forbrugsvarer, såsom batterier og pærer.
Vi påtager os alene ansvar for mangler og forsinkelse - herunder erstatningsansvar efter Købelovens ufravigelige regler. Vort erstatningsansvar kan ikke overstige fakturaprisen på de mangelfulde eller forsinkede varer. Såfremt toolworld.dk tilbyder reparation af manglen eller ombytning til et produkt med samme specifikationer er køber ikke berettiget til at ophæve handlen eller at kræve erstatning som følge af manglen. Toolworld.dk er uden ansvar for enhver forsinkelse som følge af afhjælpningen eller ombytning. Reklamationsretten vedrører kun materiale- og fabrikationsfejl. Mangler opstået på grund af forhold forårsaget af køber, herunder forkert opsætning, uheld eller misbrug af varer eller forkert anvendelse af dette kan der ikke reklameres over.
Enhver ordre modtages under forbehold af force majeure, herunder krig, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lockout, svigtende forsyninger af råmaterialer, ildebrand, beskadigelse af toolworld.dk eller toolworld.dk's leverandørers produktionsapparat, svigtende transport muligheder, import/eksport forbud eller enhver anden begivenhed som hindrer eller begrænser toolworld 's mulighed for at levere. Toolworld.dk har i tilfælde af force majeure valget mellem at hæve handlen eller en del af denne, eller at levere den aftalte vare, så snart hindringen for normal levering er bortfaldet. Toolworld.dk er i tilfælde af force majeure uden ansvar for ethvert tab hos køberen som følge af manglende levering. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer, kursændringer, udsolgte varer samt ændrede specifikationer i produkt som manual.